Newsflash

Nyt portal med busrejser i Europa - også i Danmark.
Siden er under opbygning, og her vil snart findes et væld af tilbud på busrejser, samt oversigter over forskellige destinationer, rejsearrangører og andet. 

Busrejse til Yorkshire

Udskriv
PDF

 
Små og store synder?
Yorkshire, ENGLAND
- Turen blev arrangeret i samarbejde med Klub Nordjyske og Aaby Rejser i 2009

 Yorkshire - masser af spændende attraktioner

Veterantoget fra Små og Store Synder
Er du til ”Små og store synder”?
Så tag med på denne nostalgiske oplevelsestur til Nordengland. Vi skal besøge Aidensfield, Ashfordly, Whitby og Scarborough. Vi skal køre med veterantoget vi ser i Tv-serien. I Scarborough vil der være mulighed for pubbesøg med ølsmagning. Vi skal også besøge DYRLÆGENS lille landsby, og huset hvori han havde sin praksis. Som James Herriot og Sigfried Farnon, skal vi naturligvis  på rundtur i The Yorkshire Dales. Vi skal også opleve den flotte natur i Lakes District. Endelig skal vi besøge Jorvik Vikingecenter og verdens største jernbanemuseum i York, samt Castle Howard, kendt fra "Retur til Brideshead".
Dansk rejseleder hele vejen.
Dag 1 – mandag d. 4.maj
Sydpå mod Ijmuiden
Efter opsamling får vi kaffe og smurte rundstykker i bussen, mens vi kører mod syd med passende pauser og holder en frokostpause ved grænsen.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til havnebyen Ijmuiden - nord for Amsterdam -  og stiger ombord på DFDS`s store, flotte færge hvor vi bliver indlogeret i kahytterne.
Dag 2 – tirsdag d. 5. maj
Newcastle & Scarborough
Vi kører i land i Newcastle tidligt om formiddagen, og starter dagen med at besøge den gamle romerske mur, "Hadrians Wall". Derefter søger vi sydpå mod Scarborough. Vi gør holdt i den lille, maleriske kystby Staithes, hvor det er muligt at spise frokost. Vi fotsætter langs kysten gennem Whitby, og ankommer til vores hotel i Scarborough sidst på eftermiddagen. 
"The Royal", hotellet vi skal bo på i 5 nætter, er et klassisk engelsk hotel fra 1838. Centralt placeret med trapper ned til den gamle strandpromenade, i et kvarter med masser af små hyggelige cafeer og pubs, og kun få hundrede meter hen til byens gågadecenter.
Vi kender Scarborough fra TV-serien "Landsbyhospitalet" som forøvrigt i England en kendt som "The Royal". 
Dag 3 – onsdag d. 6. maj
Veterantog, Aidensfield & Nationalpark
 Efter den meget fine engelske morgenmad kører til Pickering, hvorfra vi tager veterantoget til Goathland (tv-seriens Aidensfield) hvor det vi være muligt at se alle de kendte steder fra TV-serien, inden vi i bussen kører hen over The North Yorkshire Moors National Park. Når som helst venter vi næsten at se en motocyklebetjent fra "Ashfordley Police" komme os i møde. Hen på eftermiddagen holder vi en times tid i Whitby (det hedder den også i tv-serien) inden vi igen sætter kursen mod The Royal Hotel..

Dag 4 – torsdag d. 7. maj
The Lakes District
Efter en tidlig morgenmad kører vi mod The Lakes District, englændernes mest populære udflugtsmål. Gennem smukke nationalparker når vi frem til  Windermere, Storbritaniens største sø,hvor vi skal på udflugt med et gammelt dampskib. Efter sejlturen er der god tid til selv at gå rundt i den lille hyggelige by med smalle gader og masser af butikker. Hjemturen går ad snoede veje gennem Englands højeste bjerge.
Dag 5 – fredag d. 8. maj
Vikinger, Jernbanemuseum og Fabriksudsalg.
Efter morgenmad sætter vi kursen mod "Jorvik Vikingecenter", en vigtig del af danmarkshistorien, idet York var regeret af danske vikingekonger i flere hundrede år. Efter det spændende besøg her, skal vi besøge British Rail, som  i York har verdens største jernbanemuseum. Selv de, som normalt ikke interesserer sig for tog, syntes at her er spændende. Fra York kører vi en mindre omvej til ”Hornsea Freeport”, Nordenglands største fabriksudsalg, med rigtig mange butikker med kendte mærkevarer. Fine muligheder for at lave en god handel, inden vi igen vender hjem til hotellet, hvor aftensmaden venter.
Dag 6 – lørdag d. 9. maj
Folk & Fæ, Marked og Castle Howard
Efter morgenmad kører vi til det gamle marked i Thirsk (Darrowby i tv-serien Folk og fæ,om dyrlægerne). Fin mulighed for at opleve et rigtigt engelsk marked, et hyggeligt torv, og rundt om hjørnet huset, hvor James Herriot havde sin praksis. Nabohuset er et lille museum. Fra Thirsk kører vi den korte vej til Castle Howard, kendt fra både tv-serien og den nye film "Gensyn med Brideshead".  Her vil der være god tid til rundtur gennem det enorme slot, og til at slappe af i den store park.
På hjemvejen skal vi besøge "Robin Hoods Bay", det lille fiskeleje hvor den fredløse, ifølge sagnet, havde både liggende klar for at kunne undslippe forfølgere.

Dag 7 – søndag d. 10. maj
Hjemrejse
Vi kører nordpå og skal på vejen besøge Englands berømte udendørs museum," Beamish Open Air Museum". Her er der meget at se op prøve, og besøget her opsummerer fint de oplevelser vi har haft i Nordengland i den forløbne uge. Sidst på eftermiddagen kører vi ombord på færgen i Newcastle.

Dag 8 – mandag d. 11. maj
Hjemkomst
Vi kører i land i Amsterdam og sætter kursen nordpå, og med passende pauser er vi hjemme sidst på aftenen.

Kommentar
Tilføj ny Søg
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Hjemmeside:
Titel:
UBBKode:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img] 
 
 
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch:
:(:shock::X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s
:!::?::idea::arrow:
 
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

Nyhedsmail

Modtag nyheder fra Busrejserieuropa. Vi udsender kun en mail, når vi virkelig har noget på hjerte.
Du kan til enhver tid afmelde mailen i bunden af hver email.
     

Medlemmer

Vores Sponsorer