01 november 2009
Frans af Assisi. 1182-1226. (Sante Francesco)
Denne gamle etruskerby spillede også i romertiden en stor rolle, men det var dog Giovanni Francesco di Bernadone eller San Francisco d´Assisi, Frans af Assisi, der gjorde byen kendt.
Francesco, født i 1182, var søn af en velhavende købmand, men voksede op i urolige tider men konstante konflikter, ikke bare med nabobyer, kejser og pave, men også med interne stridigheder mellem de stolte købmandsfamilier i Assisi. Mod forventning ville Frans ikke følge i faderens fodspor og blive købmand, men forsøgte sig i stedet som ridder i Puglia i Syditalien, dog uden den store succes. Desillusioneret og syg vender han hjem og oplever en religiøs vækkelse der bl.a. resulterer i en pilgrimsrejse til Rom. Den religiøse vækkelse resulterer i 1205 i et brud med faderen og fra 1208 kender vi Frans som den, der i Assisis gader prædiker bod og fattigdom, og ud af modgang og hån får han efterhånden mange tilhængere. I 1209 godkendes franciskanermunkene, gråbrødrene. Frans af Assisi dør i 1226 og allerede 2 år senere kåres han som helgen. I 1230 står imponerende Basilica di San Francesco færdig. Dette pragtfulde stykke kirkearkitektur kan vi så glæde os over når vi besøger Assisi, og undre os over al den pragt og rigdom der har været brugt til at hædre en kirkens mand der, mere end nogen anden, var fortaler for bod og fattigdom.
I Danmark har vi, takket være Johannes Jørgensen, et særligt forhold til Frans og Assisi.
| Kommentar |
|
Powered by !JoomlaComment 3.26


