Rejsen til Vorpommern

Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft
Vest for Rügen ligger Nationalpark Vorpommersche Boddenlandschaft, (ja, det hedder den altså), en slags halvø, Zingst, adskilt fra fastlandet ved en dyb fjord, vel nærmest strandsøer, der næsten gør halvøen til en ø. På nordsiden, altså ud til Østersøen ligger nogle af Tysklands bedste badestrande, og især i de to byer Prerow og Zingst er der tryk på i sommersæsonen. En tysk bekendt, med godt kendskab til området, havde på forhånd frarådet mig at søge overnatningsmuligheder ved denne kyst, såvel som i Stralsund og Rügen uden grundig forudbestilling, så derfor var valget faldet på Barth, i DDR-tiden en typisk jævnt kedelig lilleby med megen industri.

Barth
I dag er industrien væk og arbejdsløsheden stor, men modsat andre småbyer i samme situation har Barth med sin beliggenhed ud til føromtalte fjord været i stand til at satse på turismen i stedet. For de historisk interesserede skal det bemærkes, at Barth allerede i tidlig middelalder var en stor og vigtig by i området. Den er altså ældre end Stralsund. I dag er byen, med sine 25.000 indbyggere, en lille idyl med en dejlig marina i centrum af byen, og plads til de mange færger og turbåde der krydser rundt i fjorden. Herfra kan med færge nå øen Hiddensee der ligger som en del af Rügenområdet. I Barth er der altid turister nok til at skabe liv, uden dog at virke overrendt. På markedsdage er hele havnepromenaden fyldt op med de traditionelle gode tilbud, og tja… en matjessild med rå løg i en blød bolle, og et krus koldt tysk fadøl kan man vel altid klemme ned. Fra Barth kan man så let foretage udflugter i området. Spændende bådture, både dag og aften. Vil man til stranden i Zingst koster det. Dels parkering, men jo også ”kurgebyr”, dette specielle tyske fænomen på godt og ondt. Det er underligt for os danskere der jo er vant til den frie adgang til stranden, men på den anden side positivt, når man ved at ”kurpengene” bliver i området, og bliver brugt til vedligehold og infrastruktur til glæde og gavn både for lokale og gæster.

Stralsund
Fra Barth er der ikke mange minutter kørsel til den gamle historiske by Stralsund. Med sine ca. 60.000 indbyggere skal man helt ind til den gamle bydel før det bliver interessant. Det er masser af parkeringspladser rundt om den gamle bydel, men lad være med at prøve at finde p-plads indenfor murene. Spild af tid. Under søfartsmuseet er der næsten altid plads.

Stralsund kom i 2002 på den prestigefyldte ”Unescos verdensarvsliste”. Den fejrer i 2009 sin 900-års fødselsdag. Jeg var så heldig at besøge byen den lørdag man begyndte at fejre denne specielle fødselsdag, så hele byen var fyldt med markedstelte, i gammel stil vel at mærke, og borgere, bønder og soldater i middelaldertøj. Byen var hansestad, og spillede en vigtig rolle i de mange konflikter som forskellige danske konger havde med hansestæderne. Ved den såkaldte ”westfalske fred” i 1648 blev byen svensk, og så sandelig om ikke den blev regeringssæde for de ganske omfattende svenske besiddelser i Vorpommeren fra 1720. I de mange konflikter som Danmark havde med Sverige gennem århundreder kom jo netop svenske garnisonstropper fra Vorpommeren tromlende op gennem Slesvig-Holsten i flere tilfælde. Som en lille krølle på historien, set med danske øjne, var byen efter wienerkongressen i 1814 i nogle få måneder dansk, teoretisk i alle fald. I dag er byen historisk flot med de gamle bygninger og toppede brosten, men der skal megen vilje og kapital til før den når den renoverede standard man ser hos ”hansestadkollegerne” Lübeck, Rostock og belgiske Brügge, for blot at nævne nogle få eksempler. Stralsund er dog afgjort en dag værd, og en god start på en Stralsunddag vil være rundturen med åben minibus som afgår hver time fra de to store torve.

Rügen
Rügen kender vi danskere fra historietimerne. Det skyldes ikke mindst gode gamle Saxos beretning om Valdemar den Store og Absalons indtagelse af Arkona, vendernes mægtige borg på ”toppen” af Rügens store kalkklinter ud til Østersøen. Saxos beskrivelse af akkurat den begivenhed er så detaljeret, at man næsten tror han var der selv. Med til historien hører dog, at også tidligere danske konger, nemlig Erik Emune og Erik Ejegod, har erobret øen, men i dag er det altså, takket været Saxo, først og fremmest Kong Valdemar og Absalon vi tænker på når vi hører om Rügen. Læser vi beskrivelsen af borgen Arkona, og ser vi stedet i dag på den høje kridtklint, forstår vi hvorfor den regnedes for svære at indtage.

Rügen er dog mere end smule Danmarkshistorie. Især for tyskerne er den virkelig en turistmagnet, og på de få år siden genforeningen er der skudt hoteller, pensioner og dyre sommerboliger op overalt på øen. I hver eneste lille landsby ser man det traditionelle mønster af brugskunstudbud, gallerier og gårdbutikker, og i badebyerne ved de flotte strande de typiske butikker der stort set ligner hinanden. I Sassnitz, en af de meget populære badebyer, med flot strand og havnepromenade, talte jeg inden for få meter på hovedgaden ikke mindre end fire ”kinabutikker” med stort set samme vareudvalg. I Binz, ved nogle af øens flotteste strande, har man lidt mere styr på tingene. Det er da også her øens flotteste hoteller ligger. Skal man opleve Rügen ordentligt kræver det mindst en hel dag. Start tidligt, inden tyskerne har fået deres morgenkaffe, så slipper man for den uendelige køkørsel. Og søg så ud på de små veje, helt op til klinterne ved det gamle Arkona, tag med den lille Wittnwehr Fähre, og få de knapt så besøgte landsbyer og strande med på oplevelsen.