Newsflash

Nyt portal med busrejser i Europa - også i Danmark.
Siden er under opbygning, og her vil snart findes et væld af tilbud på busrejser, samt oversigter over forskellige destinationer, rejsearrangører og andet. 

Firenze

Udskriv
PDF

De udenlandske turistbusser i Toscana er utallige, for hvis man ser bort fra Rom og Venedig er Toscana vel nok Italiens største turistmagnet. Udelukker man derefter Toscanas største byer, Firenze, Pisa, Siena og Lucca, alle etableret af romerne som garnisoner for legionærerne, vrimler hele regionen, takket være etruskerne, med små og store perler. Ser man på historien havde etruskerne nemlig allerede fra omkring år -900 etableret et væld af befæstede bjergbyer, altså længe før romerne begyndte deres erobringspolitik. Da det mægtige romerrige var kollapset lå de samme byer der stadig, de overlevede romerne og romernes fjender der trængte sig ned gennem Norditalien, og op gennem jernalder, middelalder og renæssance lå de der såmænd stadig, de samme befæstede bystater og små kongeriger. I Firenze spandt Medicierne rænker, de rige Pisakøbmand gjorde deres, i nærheden lå det magtfulde Venedig, og i Rom sad paverne, der også gerne ville have deres bid af kagen. Op gennem historien forsøgte de forskellige stormagter, det tysk-romerske kejserrige, Østrig-Ungarn, Frankrig med Napoleon, alle forsøgte de sig med mere eller mindre held. Og om noget samlet Italien til afløsning for det gamle romerrige var der ikke tale før midt i 1800tallet, så her var enhver sig selv nærmest.
Men de fine gamle etruskerbyer ligger der stadig. På hver sin bjergtop, med smalle brolagte gader og stræder der ikke egner sig til biler, men allerhøjst en æselkærre. Midt i byen, som regel på det højeste punkt, ligger byens piazza, torvet, og hovedkirken, nogle gange er der såmænd flere. Som regel ligger her også et eller flere paladser, i dag ofte museer. Bilerne og de store turistbusser må man nødvendigvis parkere uden for den gamle bymur, hvis man vil have del i herlighederne, og så tage det sidste stykke på gåben.
Det er umagen værd!
Kommentar
Tilføj ny Søg
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Hjemmeside:
Titel:
UBBKode:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img] 
 
 
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch:
:(:shock::X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s
:!::?::idea::arrow:
 
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

Medlemmer

Vores Sponsorer