Eiderstedt, Roter Haubarg og Husum
05 august 2009
Jeg har altid interesseret mig meget for landet syd for grænsen og hele den komplicerede historie om Slesvig-Holsten og Danmark. Hvis man kører ind i Sydslesvig i det vestlige Sønderjylland ved grænseovergangen i Sæd kommer man efter 60 km til Husum, gammel handelsby, og set med danske øjne en vigtig by for studedriften fra det nordlige Jylland, den studehandel der gennem flere århundrede var en vigtig økonomisk faktor, ikke alene for mange danske bønder, men så sandelig også for kongerne der fik deres del af udbyttet i form af ”eksportafgifter”. Studeopkøbet startede allerede i Vendsyssel, Thy og Hanherrederne, og studene til Husumområdet blev drevet ned gennem Vestjylland. Det var en lang og hård tur for studene, og ved ankomsten blev de ofte sat til opfedning på det fine græs på Eiderstedhalvøen inden de blev udskibet fra Husum til Europas store byer.
Eiderstedthalvøen
Eiderstedthalvøen er kendt for sine karakteristiske haubarggårde, en ganske speciel byggestil som ikke ses andre steder. Allerede når man kører ind på Eiderstedthalvøen ser man, at nu er man på inddæmmet land. Over alt er der gamle diger, og mellem digerne de karakteristiske striber med 12-13 meters mellemrum efter gamle afvandingskanaler. Det flade land har været utrolig sårbar overfor stormfloderne der altid har hærget området, så der skulle en særlig mentalitet og en særlig byggestil til for at overleve naturens rasen. Bonden har udset sig et højt punkt på sin jord eller evt. forhøjet det sted han ville bo til et såkaldt ”warft” (værft) til tider op til 4 meter over det omliggende landskab, og her har han så bygget sin marskgård. Afhængig af gårdens størrelse blev der nu gravet 4, 6 eller 8 kraftige stolper ned i det nye ”warft”, og ovenpå stolperne blev der derefter lagt et meget kraftigt loft. Herefter indrettede man gårdens forskellige rum, beboelse, forrådskamre, stald, udhus, redskabsrum, lo og lade. Det hele blev dækket af et kæmpestort stråtag, og til slut byggede man gårdens ydre vægge. Hvis stormfloden kom faretruende nær flyttedes familien, de vigtigste ejendele og de vigtigste af dyrene op på loftet, stormfloden kunde nu tage væggene med sig, de kraftige egestolper blev stående, og bonden og hans familie overlevede i sikkerhed på det stabile loft. Når så vandet trak sig tilbage byggede man igen væggene op. Man har eksempler på op til 8 haubarggårde og en kirke på det samme ”warft”. I dag er der 45 af denne type gårde tilbage på Eiderstedt, men engang har der været mere end 450. Af de tilbageværende gårde har i dag kun et fåtal stråtage, det forstår man godt når det nyeste stråtag på en haubarggård kostede mere end kr. 800.000.
Roter Haubarg
I dag er den mest kendte af de gamle gårde Der Roter Haubarg, beliggende nogle få km sydvest for Husum. I dag et velbesøgt museum, der fortæller historien om de gamle gårde og om livet på Eiderstedhalvøen. En lille afdeling er forbeholdt studedriften fra Jylland. Den oprindelige gård er fra 1647 og var rød, deraf navnet. På et tidspunkt brændte den, og fik derefter sin nuværende hvide farve, men beholdt sit gamle navn.
Udenfor gården ses en statue af Fanden selv. Ifølge myten var en fattig bondeknøs lun på en rig bondes datter, bonden var ikke interesseret i denne fattige bejler med mindre han kunde fremvise en rigtig haubarggård og karlen indgik derfor en pagt med den onde, som skulle bygge en gård med 100 vinduer på 1 nat inden solopgang. Fanden gik i gang, men karlens moder ville hjælpe sin søn og forstyrrede hele tiden bygmesteren ved at tælle de færdige vinduer. Tæt ved solopgang havde moderen talt til 100 vinduer og fanden meldte byggeriet færdig, men i virkeligheden var der kun 99 vinduer: Således reddede bondeknøsen sin sjæl, fik sin gård og bondens datter, og det skulle være ganske sandt.
I dag er den gamle museumsgård livligt besøgt og afgjort et besøg værd hvis man er på disse kanter. Til stedet er tilknyttet en restaurant som dels er kendt for sit kaffebord med lokale kagespecialiteter, men også for sin meget flotte menù med lam, en populær spise på disse kanter.
Husum
Om Husum, med sine ca. 26.000 indbyggere, ved man at der allerede i år 1252 lå en bro på stedet. Chr. 1, den første af de Oldenborgske konger, gav byen købstadsrettigheder i 1465, men det har kongen nok fortrudt nogle år senere da nogle af byens prominente borgere i 1472 deltog i et oprør mod kongen anstiftet af Grev Gerhard, kongens bror. Oprøret blev hårdt og kontant slået ned og lederne mistede hovedet. I dag kan man på byens store torv se Rebellenhaus med ”de indmurede hoveder”. Historien siger, at hovederne er indsat til minde om de af byens borgere der blev henrettet.
På det store torv ses også Tinebrønden fra 1902 med statuen af fiskerpigen Tine der står og spejder efter sin elskede. For enden af torvet ligger kirken, færdiggjort i 1833 og tegnet af C.F.Hansen, som bl.a. har tegnet Vor Frue Kirke i København. Tæt ved centrum har man indrettet et museum for digteren Theodor Storm der boede her i en årrække. Theodor Storm er vel ikke så kendt i Danmark, men meget populær hos friserne for sine beskrivelser af livet i området. Slottet er også et besøg værd. Og ellers bør man slentre en tur langs Husums havnefront, især på en dejlig solskinsdag er den absolut et besøg værd med masser af fin udeservering med udsigt over den gamle historiske havn.
St. Peter-Ording
Yderst på Eiderstedhalvøen ligger det, for tyskerne, meget kendte badested St.Peter-Ording med en vrimmel af mennesker i hele sommerhalvåret. Er man vant til den frie strandadgang som vi jo har i Danmark, kan den tyske måde med lukkede strande med store p-afgifter og ”kurgebyr” for at få adgang til stranden virke underligt. Alligevel kan det være spændende at tage en tur helt ud til stranden her i St.Peter-Ording, om ikke for andet så dog for at se den store forskel som man ser her på flod og ebbe.
| Kommentar |
|
|
|||||||||||
|
|||||||||||