27 september 2009
Prag - Tjekkiets skønne hovedstad
Turen kørte vi flere gange i 2007-2008 og programmet er helt suverænt.En god glose til pragturen er "Pivo". Det betyder øl, og tjekkerne er rigtig dygtige til at lave det. Det var her, at pilsneren i sin spæde barndom blev brygget i "Pilsn".
Prag er en vidunderlig by, at besøge. Her er billigt mad - god billig mad, og man kan shoppe løs, uden at det koster en formue.
Bygninger og monumenter står side om side, og på byrundturen oplever vi de fleste steder. Vi ser Det Astronomiske Ur og Apostlene. Vi spadserer over Karlsbroen og oplever den hyggelige stemning i centrum. Vi skal også besøge Prags Borg og de fantastiske bygninger og en udsigt, som får de fleste til at måbe.Dag 1
Ankomst til Prag
Vi kører fra Nordjylland tidlig morgen og får rundstykker og en kop kaffe i bussen. Med passende pauser ca. hver anden time kommer vi sydpå, og gennem det tidligere Østtyskland.. Vi kører forbi Berlin og ankommer ved den lokale kro i Velemin, hvor vi spiser aftensmad.
Snart ser vi lyset fra Prag og kommer til vores 3-stjernede hotel og bliver indlogeret midt på aftenen.
Dag 2
Prag, Moldau & Karlsbroen
Efter morgenbuffeten mødes vi med vores dansktalende guide, som fortæller om Prag, Tjekkiet og Tjekkerne på vejen mod centrum, hvor vi stiger af bussen, og fortsætter til fods i et tempo hvor alle kan være med. Vi starter ved Mala Strana og kommer til Moldau, hvor vi passerer floden over Karlsbroen.
Vi går gennem universitetet og Det Jødiske Kvarter og kommer til den gamle bys plads med sine mange karakteristiske bygninger og det berømte Astronomiske Ur, som hver time tiltrækker tusindevis af tilskuere. Hvis der er plads på caféerne her holder vi en lille kaffepause.
Vi fortsætter forbi det gamle teater, hvor Don Giovanni i 1789 havde sin verdenspremiere, og til den nye by og den kendte store Wenschelplads, hvor vi holder frokostpause.
Hen på eftermiddagen mødes vi igen for at gå til bussen og køre tilbage til hotellet, hvor der er mulighed for afslapning inden aftenens hyggelige program.
Ved aftenstide mødes vi i receptionen for at køre til smukke Moldau, hvor vi skal på en pragtfuld sejltur med en dejlig buffet ombord. Der er oftest levende musik og det er altid en sand fornøjelse.
Efter sejlturen kører vi til Krizik - et smukt show af lys, lyd og vand som imponerer de fleste. Mens musikken spiller, sprøjter fontæner vandet langt op i luften, mens kraftige lyskejler i alle regnbuens farver rammer vandet.
Efter en fantastisk aften kører vi tilbage til hotellet, hvor de fleste er klar til køjen, men ellers der det altid muligt at smage en "Pivo" i hotellets lounge.
Dag 3
Krystaller & Karlstejn
Efter morgenmaden kører vi til krystalfabrikken i Nizbor, hvor vi går rundt på fabrikken og ser, hvordan krystallen bliver smeltet, blæst og slebet.
Det er muligt at købe krystal i alle former i fabrikkens butik og det er meget fordelagtige priser, som kun få helt kan modstå.
Vi fortsætter igennem den smukke natur igennem bjergene og kommer til Karlstejn, hvor borgen ligger på toppen.
Vi holder pause her så man kan nyde en frokost på en af de mange restauranter, som ligger langs den hyggelige gade op mod borgen.
Vælger man at gå helt op til borgen venter der en smuk udsigt. Turen kan tages i hestevogn for et mindre beløb.
Midt på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet for at holde en pause inden vi skal til en festlig aften med fællesspisning, musik og underholdning. Dejlig middag med fri øl/vin. Bussen kører os tilbage til hotellet sidst på aftenen.
Dag 4
God mad, Prutten & Kirkekoncert
Denne dag kører vi først til et lille marked, som har et mere varieret sortiment end det senere besøg til "Det Gule Marked" vi danskere kalder Prags største markedsplads. Måske fordi her vrimler med Asiatiske kopivarer og andet. Her kan de færreste lade være med at handle lidt, og man ender som regel med at betale under det halve af, hvad først er forlangt.
Efter markedhandlen kører vi tilbage på hotellet og slapper af inden vi mødes i receptionen og kører til en god restaurant og får en lækker middag mad.
Herefter skal vi ind i en af de gamle kirker og høre en kirkekoncert med fantastisk stemning og akustik. Efter koncerten kører vi tilbage til hotellet.
Dag 5
Prags Borg & Centrum
Denne morgen kører vi til Prags Borg, hvor vi skal have en god guidet rundtur. Denne rundtur præges af fantastiske bygninger og en bjergtagende udsigt. Vi ser bl.a. den altoverskyggende Skt. Vitus Katedral.
Prags Borg eller "Hradcany" stammer fra det 9. århundrede og er med sine tre borggårde verden største borgkompleks.
Efter denne oplevelse, som helt klart er en favorit, kører vi helt til centrum, hvor vi holder eftermiddagen fri og de som har lyst, kan blive i centrum og spise aftensmad her.
Det er muligt at køre med bussen tilbage til hotellet og spise på en restaurant nær- eller på hotellet.
Dag 6
Theresienstadt & Berlin
Efter morgenmaden pakker vi bussen og begiver os nordpå.
På vejen til den tjekkiske grænse holder vi ved Theresienstadt, hvor de som lyster kan gå rundturen på den gamle fæstning som Gestapo brugte til sine politiske fanger.
Vi fortsætter gennem Dresden og videre til Berlin, hvor vi kører gennem byen og ser mange af seværdighederne, bl.a. berlinmuren.
Sidst på eftermiddagen bliver vi indlogeret på vores overnatningshotel og spiser aftensmad i hotellets restaurant.
Dag 7
Grænsehandel & Hjemskomst
Efter en dejlig morgenbuffet forlader vi Berlin og kører videre mod den dansk/tyske grænse, hvor vi standser ved grænsen for evt. at handle lidt inden vi fortsætter tilbage til opsamlingsstederne.
Vi er tilbage ved Aalborg midt/sidst på aftenen.
| Kommentar |
|
Powered by !JoomlaComment 3.26


