10 december 2010
Dette fylke (amt) er især i sommerhalvåret en vældig turistmagnet som trækker folk på busrejser fra nær og fjern. Dels trækker de spændende fjeldveje som Trollstigen og kørslen langs de dybe fjorde, men også byer som Molde, Ålesund,Kristiansund og Åndalsnæs trækker folk til, og helt ude ved havet ligger Atlanterhavsvejen. Trods sin størelse bor her under 1/4 mil mennesker i fylket. En stor af dem langs kysten og på mindre øer.
Og så er der lige Geirangerfjorden som først og fremmest skal opleves fra fjordsiden, altså skal man sejle dertil, evt. med en af bifærgerne som sejler hertil fra Hellesylt, eller endnu bedre, fra Valldal i Norddalsfjorden. Valldal som samtidig er endestation for en del af Trollstigen.
Åndalsnes
Den lille by ved Isforden i bunden af Romsdalsfjorden er et vigtigt turistknudepunkt, som overnatningssted for sydfrakommende trafik, der har tænkt sig over Trollstigen, eller måske skal videre til Molde, Kristiansund eller Ålesund. Samtidig kalder man sig her klatresportens vugge, idet man allerede for 130 år siden dyrkede denne sport. I dag er den lille bygd stadig et vigtigt udgangspunkt for fjeldvandere i Romsdalsområdet. Her er da også forbavsende mange overnatningsmuligheder i og omkring byen. Endelig er her også mulighed for en dagstur med Raumabanen, og med toget køre en af Norges smukkeste togture gennem Romsdalen til Dombås.
Tidligere lå her i bygden et væld af små konfektionsfabrikker, så det lille konfektionsmuseum ved Isforden kan absolut anbefales.
Trollstigen
Oplevelsen er den samme, hvad enten man vælger at køre ad Trollstigen fra Valldal ved Norddalsfjorden eller kommer nordfra, og i Romsdalen kører op i fjeldet ved Sogge Bru.
Er man kommet op igennem Gudbrandsdalen og i Otta fortsat nordpå ad E6 svinger man i Dombås væk fra Trondheimvejen, og fortsætter ud ad E136, giver man sig selv en fin naturoplevelse i Romsdalen, og lader så op til en af denne verdens flotteste køreture, nemlig Trollstigen. Lad så være at mange ander bilister har fået den samme tanke lige akkurat i dag. Så kolonnekørsel, måske efter et par store turistbusser, personbiler med campingvogne på slæb, motorhomes, og måske det samme i modkørende retning, men det hører alt sammen med.
Og heldigvis er der mange udkigspunkter, hvor der er mulighed for fotostop, eller simpelthen bare tage en slapper for at beundre dette allersmukkeste Norge.. Langs proptrækkervejen bruser elven, nogle gange med voldsomme fald der næsten tager pusten fra èn. Når man når vandskellet på toppen, findes der café og spisemuligheder, og selv om den sydlige nedtur måske er knapt så bjergtagende, er der også her fine oplevelser at hente. Stop ved Gudbrandsjuvet, hvor man med moderne arkitektur giver de besøgende en ekstra fin udsigtoplevelse. For enden af vejen ligger så Valldal, hvorfra der flere gange om dagen går bilfærger gennem Norddalsfjorden og Sunnsylvsfjorden for til sidst at sejle ind i Geirangerfjorden. Fra 2010 er en strækningen fra Soggedal bru til Langevatnet i Breidalen udnævnt til "national turistveg" som en del af i alt 18 specielt smukke turiststrækninger i hele Norge.
Valldal
Valldal er jordbærland. Det milde klima og beliggenheden i læ i dalen giver gode vækstbetingelser for alle slags frugter og bær, men først og fremmest er det altså jordbær det drejer sig om. Den forholdsvis sene modning giver ekstra god smag til bærrene, og på et godt jordbærår tales der om 900 tons jordbær, dyrket her i området. En stor del bliver forarbejdet i forskellige virksomheder i selve dal og bygd, men mange bliver solgt til og fortæret af de mange turister, der her får en ekstra kulinarisk oplevelse. I dal og bygd findes en utal af overnatningsmuligheder, campingpladser, hoteller og pensionater og BB, men når sæsonen er på det højeste er efterspørgslen derefter, så find husly i god tid om ikke der er forudbestilt.
Geirangerfjorden
Der en en grund til at mere end 160 oceangående krydstogsskibe årligt besøger Geirangerfjorden. Kommer man sejlende ind i fjorden med "Fjord1", bilfærgen fra Valldal, gnider man sig en ekstra gang i øjnene, når der i bunden af fjorden ligger op til 3-4 af disse store skibe til ankers, mens passagerne fra hele verden er gået i land i denne lille norske bygd. Turen med den lille bilfærge er i sig selv en oplevelse, for på fjelsiden langs på turen gennem fjorene fortælles på norsk og engelsk om de barske vilkår for for de små landbrug, der i tidligere tider har kunnet lave et levebrød, for somme tider en stor familie. I dag er alle de små steder forladt, det moderne menneske kan ikke klare isolationen og de barske vilkår, men heldigvis bliver der taget hånd om de fleste af disse små historiske gårde af museumsfolk og ligesindede, mens en del i dag bliver benyttet som fritidshuse af efterkommere til familierne der har levet her tidligere. Imponerende er også fossen "Brudesløre"t, vandfaldet "De syv søstre" og i det sidste sving inden Geiranger, "Preikestolen", det store fjeldudhæng, der næsten tager pusten fra det internationale publikum på dækket.
Kristiansund
I den nordlige del af dette smukke område ligger den gamle fiskerby Kristiansund. Tænk sig, en lille by med lige under 20.000 indbyggere der har opnået verdensry, dels for sine klipfisk, men også for sin operafestival. I 2 uger i februar opføres her ca. 40 musikalske forestillinger, fortrindsvis opera og operetter. Byen er også kendt for den årlige fotofestival.
Og med hensyn til klipfisken, er det ikke umuligt at den Bacalau du indtager under besøg i Spanien eller Portugal er lavet på klipfisk fra Kristiansundområdet. Fiskeretter er da også et hit i restauranterne.
Atlanterhavsvejen
Denne forholdsvis korte vejstrækning blev færdigbygget i 1989, og blev i 2006 kåret til "århundredet bygningsværk" i Norge, og er af den engelske avis "The Guardian" kåret til "verdens smukkeste vej". På en strækning af ca. 8 km forbinder den med broer, via en række småholme og mindre øer, byerne Kårvåg og Vavang. Langs vejen er der masser af rastepladser med muligheder for pauser eller fiskeri hvis det er det man har lyst til. Køreturen er en af de helt store norske naturoplevelser. Vejen skal fremover have den særlige status som "national norsk turistvej", en status som kun ialt 18 vejstrækninger får lov at få.
Bud
Syd for Atlanterhavsvejen ligger Bud, for 500 år siden den vigtigste handelsplads mellem Bergen og Trondheim, i dag et lille charmerede fiskeleje med gode fiskereaturanter og gode overnatsningsmuligheder helt ude ved havet.
Molde
Jazzbyen Molde ved indsejlingen til den dybe Romsdalsfjord er noget for sig selv. Nogle uger hvert år skifter Molde, med sine 25.000 indbyggere, totalt karakter, og bliver til en international jazzby. Molde er også kendt for sine mange smukke roser.
Byens fodboldhold ligger i den bedste række.
Med sin flotte beliggenhed, tæt ved fjeld og fjord, afgjort et besøg værd.
Molde jazzfestival
i Molde tænkes der i jazz året rundt, men den sidste uge af juli dominerer musikken byen totalt, og fra nær og fjern strømmer musikere og et engageret publikum til byen. Alt hvad der kan anvendes til spillested bliver brugt, og det hele kører i jazz døgnet rundt. En oplevelse ud over det sædvanlige, også selv man ikke er specielt jazzinteresseret: Det bliver man.
Ålesund
Den gamle fiske og handelsby har sit helt eget særpræg. Byen, hvis huse der som alle andre norske byer var bygget af træ, var i 1904 udsat for en voldsom brand, hvor stort set hele byen blev lagt i aske.ret hurtigt blev byen dog genopført, denne gang i jugendstil, hvilket giver den et arkitektonisk særpræg, ikke bare set med norske øjne.
| Kommentar |
|


