26 december 2009
Bad Doberan
12.000 indbyggere.
Denne lille kurby har mange tyskere et særligt forhold til. Om vinteren en lille søvnig by hvor tiden næsten står stille, men hvor der klart anes fordums pragt og storhedstid. Store fine herskabshuse, der stille og roligt bliver renoveret, nogle af dem til pensioner og små hoteller. Når så foråret kommer summer byen igen af liv, caféer, restauranter og overnatningsmuligheder åbner igen, og man forstår hvorfor dette sted har så mange faste gæster, der vender tilbage år efter år.
Bad Doberans historie som kurby startede med storhertug Friedrich Franz I af Mecklenburg,
Storhertugen havde ellers residens i Schwerin, men benyttede fra begyndelsen af 1800tallet Doberan som sommerresidens, hvilket forklarer en stor del af fordums pragt i den lille by. Storhertugens gamle paladser er i dag hoteller, og indgår som en vigtig del af bylivet i dagens Bad Doberan. Kun få kilometer fra centrum af Doberan ligger det gamle klassiske badested Heiligendamm, hvis navn altid har været kædet sammen med Doberan. Det var her man søgte ud til vandet, og stedet regnes for Tysklands første og fornemste badested. Heiligendamm har stadig en vis status og en imponerende række hoteller, hvor der var plads til G8 topmøde i 2006.
Takket været storhertug Friedrich Franz III anlagdes ”Molli” i 1886. En charmerende smalsporet jernbane, der den dag i dag spiller en vigtig rolle for den daglige transport i området. I 1910 blev det 5 kilometer lange spor udvidet langs kysten til det noget større badested Kühlungsborn, og turen med det gamle damplokomotiv er populær hos de mange turister såvel som lokale.
Byens historie er dog mere end badeturisme. I 1186 grundlagde cistercianermunkene et vigtigt kloster i byen, hvilket eventuelt før til opførselen af den imponerende kirke der i dag kendes som Bad Doberan Münster. Ligesom danske Løgumkloster, har også Doberan Münster Unescos bevaringsstatus. En stor del af den fyrstelige familie er stedet til hvile her, ligesom den danske dronning Margrete Sambiria (også kendt som ”Sprænghest” eller ”Sorte Grete”)
Dronningen var gift med Christoffer I, der døde efter 7 år som konge i 1259, og Margrete måtte herefter fungere som formynder for Erik Klipping, indtil denne kunne krones. Dronningen kom fra Mecklenburg, og det var da også her til klostret hun søgte hen i sine sidste år. Hendes sarkofag ses altså her, sammen med de øvrige fyrster fra området.
Af det gamle kloster er der ikke mange spor. Kun den imponerende klostermur samt det meget specielle begravelsestårn, hvori man hensatte resterne fra de gamle munkegrave når der var pladsmangel.
Tips: Overnat på det 4-stjernede Hotel Prinzenpalais, og glæd dig over den karakteristiske klingen fra ”Molli” der mange gange om dagen kører forbi hotellet midt i byen.
Klosterladen, den lille butik og café ved hovedindgangen til klosterhaven er nok et besøg værd.
