Uanset hvor man befinder sig i Assisi er udsigten ud over dalen imponerende, og hver gang man beundrer denne udsigt, drages øjet mod denne smukke kirke et kort stykke vej fra byen. Påbegyndt i 1569 på bestilling af pave Pius IV er den en vigtig del af hele historien om Frans af Assisi. Kirken regnes for verdens 7. største og er afgjort et besøg værd. Den lidt rodede by der siden er vokset op omkring den særprægede kirke er dog temmelig uinteressant.

For at nå op til den gamle borg skal man have gode ben. Den nås ud ad Perliciporten, og selv om turen er hård er den umagen værd. Udsigten er storslået, og det er sikkert denne udsigt der har været et af formålene med at bygge borgen et stykke over selve byen.

Skt. Clara af Assisi blev kåret til helgen i 1255, 2 år efter sin død, og allerede i 1257 påbegyndte man byggeriet af denne Basilica, hvor man så var i stand til at begrave Clara i 1260. Som hos ”kollegaen” i den anden ende af byen, er her utrolig mange besøgende, altid med overvægt af nonner fra hele Verden, hvilket jo ikke kan undre.

Skt. Clara af Assisi. 1194-1253. (Sante Chiara).

En smule yngre end Frans var Chiara Schiffi en af de første der tilsluttede sig dennes bevægelse. På en måde er hun det kvindelige modstykke til Frans, idet hun, sammen med sin søster, og med hjælp fra Frans, grundlagde den meget udbredte nonneorden, som vi i Danmark kender som ”Klarisseinderne” (også kendt som Skt. Damians). Herhjemme havde ordenen klostre i Roskilde og Odense. Allerede 2 år efter sin død blev Clara helgenkåret, og få år senere havde man opført den smukke Basilica til hendes ære, og hvor hun da også ligger begravet.

Journalist, digter, forfatter. Et turbulent liv med skiftende bopæl i Danmark, Frankrig, Sverige, Tyskland og ikke mindst Italien. Født i Svendborg og i det unge liv journalist ved forskellige københavnske dagblade. På den første rejse i 1894 til Italien fatter han interesse for Frans af Assisi og filosofien bag dennes fromme liv, og efter hjemkomsten til København konverterer han i 1896 til den katolske tro. Igen går turen til Italien, til Rom og til Assisi. Undervejs studeres den nye tro og ikke mindst Frans, noget der i 1907 resulterer i udgivelse af bogen ”Den hellige Frans af Assisi” der stadig regnes for et af hovedværkerne om Frans. Bogen er da også oversat til næsten alle sprog og nød og nyder stor anseelse, så meget at man i Assisi udnævnte Johannes Jørgensen til æresborger i 1922. Det samme blev han for øvrigt i sin fødeby, Svendborg, nogle år senere.

På hjemmesiden www.johannesjorgensenselskabet.dk kan interesserede læse mere om denne spændende og særdeles produktive ”italiensturist”.

Denne gamle etruskerby spillede også i romertiden en stor rolle, men det var dog Giovanni Francesco di Bernadone eller San Francisco d´Assisi, Frans af Assisi, der gjorde byen kendt.

Francesco, født i 1182, var søn af en velhavende købmand, men voksede op i urolige tider men konstante konflikter, ikke bare med nabobyer, kejser og pave, men også med interne stridigheder mellem de stolte købmandsfamilier i Assisi. Mod forventning ville Frans ikke følge i faderens fodspor og blive købmand, men forsøgte sig i stedet som ridder i Puglia i Syditalien, dog uden den store succes. Desillusioneret og syg vender han hjem og oplever en religiøs vækkelse der bl.a. resulterer i en pilgrimsrejse til Rom. Den religiøse vækkelse resulterer i 1205 i et brud med faderen og fra 1208 kender vi Frans som den, der i Assisis gader prædiker bod og fattigdom, og ud af modgang og hån får han efterhånden mange tilhængere. I 1209 godkendes franciskanermunkene, gråbrødrene. Frans af Assisi dør i 1226 og allerede 2 år senere kåres han som helgen. I 1230 står imponerende Basilica di San Francesco færdig. Dette pragtfulde stykke kirkearkitektur kan vi så glæde os over når vi besøger Assisi, og undre os over al den pragt og rigdom der har været brugt til at hædre en kirkens mand der, mere end nogen anden, var fortaler for bod og fattigdom.

I Danmark har vi, takket være Johannes Jørgensen, et særligt forhold til Frans og Assisi.