Nogle unge bekendte fortalte mig for nylig om deres ferieplaner her i eftersommeren. Efter adskillige charterferier med fly sydpå til diverse spanske og græske ferieøer, skulle der nu prøves noget nyt, nemlig en bustur til Gardasøen med udflugter til Venedig og andre spændende steder i Norditalien, måske oven i købet en smut over Adriaterhavet til Kroatien på en dagstur. Jeg lyttede til programmet, som da lød spændende, men nyt? nej, nej. Og jeg kunne så fortælle at jeg havde været på en tilsvarende tur, med næsten samme program, men altså i 1962.
Mine unge venner blev lidt lange i ansigtet, men jeg kunne berolige dem med at deres planlagte tur her i 2009 absolut ikke blev ringere af, at den var en klassisk ”Tjæreborgtur” fra de ”de gode gamle dage”. Dengang, altså i 1962, havde Eilif Krogager fra Tjæreborg drevet busselskab i mange år, og selv om det var året hvor han startede sit eget flyveselskab, var det stadig først og fremmest busserne det drejede sig om. Rigtig mange danskere fandt selv vej, som regel med tog, til Fredericia banegård, og her, på denne store plads, stod så bus ved siden af bus hele vejen rundt, og de forventningsfulde rejsende skulle så blot finde bussen med sit rejsemål. De mest populære destinationer, om jeg husker ret, var Rhinen, Harzen og altså i 1962 også Gardasøen. Da jeg steg ud af toget den sensommerdag i 1962 betragtede jeg mig selv som erfaren rejsende. Året før havde jeg nemlig været i Rüdesheim ved Rhinen, også med Tjæreborg naturligvis, og jeg glædede mig nu til denne nye oplevelse.
Der er noget ved en bustur som flycharter aldrig opnår. I bussen taler man med folk, finder nye venner, der er tid til at absorbere alle dagens nye indtryk, og det glæder mig at disse gamle klassiske rejsemål stadig er populære. Nuvel, turen er blevet lettere. Motorvejssystemet i Danmark, Østrig og Italien, ja såmænd også i Tyskland er blevet kraftigt udbygget i de mellemliggende år. Europabroen over Wipptal i Østrig med tilhørende 6-sporede motorvej op gennem Brennerpasset var først endeligt udbygget sent i 1963, så i dag kan være svært at forestille sig den lange tur gennem Østrigs smalle veje, stigningen fra Wipptal op og gennem Brennerpasset. Her kunne der være kø for at fremvise pas, og på den anden side fortsatte den smalle vej så ned igennem Sydtyrol i Italien.
I dag går turen noget lettere, og de mange tilbud med busture til Italien vidner da også om, at Italien altid er en busrejse værd. Ikke bare Gardasøen, men også Toscana, Umbrien, Rom og sågar på Sicilien ser man danske busrejsende. I skisæsonen er der sort af danske busser på vej til de store skiområder ved Sellabjerggruppen med Canazei som hovedmål. Om sommeren er det de fine strande ved Rimini der kan være hovedmålet, og når vinen er plukkemoden går turen til de store vinområder i Piemonte og Toscana.
Og Rom? Ja, den er naturligvis aktuel hele året.
I Sydvestitalien, det man kan kalde for ”støvlelandets spore og hæl” er der ikke mange danske, eller udenlandske turister i det hele taget. Her er langt at køre, så det er næsten kun italienerne selv der får fornøjelse af dette spændende område, og det er synd og skam.
Men jeg glæder mig til at høre mine venners oplevelser i det dejlige Norditalien.
