Guldbrandsdalen - Norge
08 november 2010
Norge
Med sin nære beliggenhed og flotte natur er Norge et af de mest besøgte lande. Om vinteren, flotte muligheder for skiløb hvad enten man vi køre slalom eller på langrend. Flere og flere yngre mennesker vil kun køre alpint, hvad andre så beklager meget. En rask langrendstur på højfjeldet i sol og blå himmel er nu ikke nogen dårlig måde at holde fri på.
Om sommeren er der mange muligheder i Norge. Fiske og vandreture, hvad så enten man vil hygge sig i lavlandet ved Oslofjorden, Vestlandets dybe fjorde, eller en tur til fjelds. Her er mange muligheder, og ved de mange færgesteder langs hele den norske kyst, ses da også busser og privatbiler fra mange lande. Der skal bruges mange ferier før man har set hele Norge.
Gudbrandsdalen
Med sin beliggenhed, smukke natur og sine glimrende faciliteter, både sommer og vinter, er Gudbrandsdalen meget velbesøgt af gæster fra hele verden. Foruden dalens velbekendte hjemstavnstraditioner, er det da også her nogle af Norges fornemste kunstnere har boet eller hentet inspiration. Geografisk er dalen mere end 230 km lang, og Norges længste elv, Gudbrandsdalslågen, (Lågen), med sine 204 km, har sit udspring øverst i dalen ved Lesjaskogsvatnet og løber så ud i Norges største sø, Mjøsa, ved Lillehammer, der regnes for Gudbrandsdalens sydlige grænse.
Eidsvoll
Den lille by hører ikke geografisk med til Gudbrandsdalene, men for de fleste udenlandske besøgende, der jo kommer sydfra ad motorvejen fra Oslo, er det lige som her ved Eidsvoll, det begynder at blive spændende. Beliggende ved Mjøsas sydspids er dette historiske sted meget vigtigt for nordmændene. Efter Napoleonskrigens afslutning blev der i 1814 indkaldt til "wienerkongres", hvor tabernes, herunder Danmarks, skæbne blev afgjort. På grund af forskellige omstændigheder var Danmark desværre havnet på Napoleons side, og det kom nu til at koste dyrt. Det betød bl.a. at kongeriget Danmark-Norge blev delt, så Norge herefter skulle være svensk, noget nordmændene så langt fra var begejstret for. Her i Eidsvoll samledes så ledende nordmænd i maj 1814, en selvstændig forfatning blev vedtaget, og den danske arveprins Christian Frederik, han var i forvejen statholder for Frederik 6, blev valgt til ny norsk konge. Dette udløste krig mellem Norge og Sverige, og efter en del skærmysler i sommerens løb måtte nordmændene og Kong Christian Frederik opgive. Svenskerne indgik et kompromis, Norge beholdt sin nye grundlov og selvstændighed i personalunion med Sverige, men måtte finde sig i kongelig svensk overhøjhed. En skuffet dansk prins, han nåede kun at regere fra 17. maj til 10. oktober 1814, måtte vende hjem til Danmark.
Nogle år senere fik prins Christian Frederik dog kompensation, idet han i 1839 blev valgt til dansk konge som Christian 8 efter Frederik 6.
Eidsvoll bygningen, hvor Eidsvoll-forfatningen blev vedtaget, findes endnu som museum, og datoen, 17. maj, Norges nationaldag, fejres hvert år godt og grundigt.
Mjøsa
Lidt nord for Eidsvoll møder man Mjøsa, Norges største sø. I alt 117 km lang. Har man tid, kan man med fordel køre venstre om Mjøsa lidt nord for Eidsvoll. Den noget længere vej mod Gudbrandsdalen opvejes så rigeligt af mange smukke udkigspunkter ud over Mjøsa.
Gjøvik
Ca. halvvejs langs Mjøsa ligger kommunecentret Gjøvik. Med sine knap 30.000 indbyggere er byen Norges største indlandsby. Sammen med Lillehammer og Hamar var Gjøvik værtsby under vinter OL i 1994. Byen er hjemsted for "Skibladner", Norges ældste fungerende dampskib, der hver sommer sejler tusinder af begejstrede fans rundt på Mjøsa.
Hamar
På den anden side af Mjøsa ligger Hamar, der sammen med Lillehammer og Gjøvik var værtsbyer under vinter OL i 1994. I Hamar var det skøjteløb det drejede sig om, og de to nybyggede idrætshaller "Hamar OL-amfi" og det meget særprægede "Vikingeskibet" har lokalbefolkningen megen glæde af. Vikingeskibet er åbent for offentligheden, og er nok et besøg værd. Hamar, med sine 28.000 indbyggere blev grundlagt i 1152 som domkirkeby. Ruinerne af de ældste domkirker kan stadig ses.
Norsk Jernbanemuseum. Hamar
I dag er Hamars største seværdighed nok Norsk Jernbanemuseum, Verdens 3. ældste jernbanemuseum. Selve museet er åbent hele året, men om vinteren går man glip af de udendørs seværdigheder, bl.a. muligheden for at køre med museumsparkens veterantog. For de mindste er der mulighed for at køre en tur med minitoget "Knertitten", men altså også kun om sommeren. Det er let at finde frem til museet, i Norge skilter man godt, og parkeringspladserne er gode.
Lillehammer
På den videre færd langs Mjøsa nås Lillehammer og "porten" til Gudbrandsdalen. Det var her på fjellsiderne man afholdte skidiciplinerne under OL 1994, og de imponerende anlæg ligger der stadig til gavn og glæde for lokale såvel som de tusinder af udenlandske skiløbere af enhver slags der årligt gæster Lillehammerområdet. Uden for sommer og vintersæsonerne ligner Lillehammer enhver anden lille norsk provinsby med omkring 25.000 indbyggere.
Men så er der altså lige Maihaugen!
Maihaugen
Dette imponerende museumskompleks, Norges største udenfor Oslo, er først og fremmest et frilandsmuseum.Museet fylder megte med smukke gamle huse fra forskellige tidsperioder, nænsomt restaureret, og ført hertil fra andre dele af Norge. I sig selv absolut et besøg værd, men dertil kommer så en række specialmuseer og institutioner tilknyttet Maihaugen. Er man sulten og er der lidt eventyrlyst? Prøv "Tid til mad" der serverer spændende norske retter. Hvad med en gang lutefisk indbagt i bacon? Her er ikke billigt, men der er en store kulinariske oplevelser.
Norsk Postmuseum
Etableret på Maihaugen i 1947 er dette spændende museum fint nogle timer værd, også selv om man ikke er specielt postinteresseret.
Det bliver man.
OL museet
Dette imponerende museum kan ikke ligge andre steder end i Maihaugen, Lillehammer. I museet gennemgås OL siden genstarten i 1896, og samtidig vises en specialudstilling antikkens lege fra -776 til år 393. Her er virkeligt noget at se på for den sportsinteresserede.
Bjerkebæk
Dette fint restaurerede træhus er en vigtig del Maihaugen. Det var her Norges store digter og forfatter Sigrid Undset søgte hen i 1919 med sine 2 børn for en kort bemærkning. Kort tid efter forliste ægteskabet med den norske maler Anders Castus Svarrestad dog, og Sigrid Undset blev på Bjerkebæk til sin død i 1949, om end med en pause under den tyske besættelse af Norge, hvor hun med sin yngste søn flygtede til Sverige og senere USA.
Sígrid Undset. 1882-1949
Norges store forfatter, specielt af middelalderromaner, fik Nobelprisen i litteratur i 1928. Sigrid Undset var født i Kalundborg i Danmark og havde norsk far og dansk mor. Allerede da Sigrid Undset var 2 år gammel flyttede familien dog til Oslo. Efter faderens død i 1893 var livet hårdt for den lille familie, men trods gentagne opfordringer fra den danske familie i Kalundborg, forblev moderen og de 3 søstre i Norge. Allerede som 18-årig forsøgte Sigrid Undset sig som forfatter med vekslende held, men kan dog allerede efter udgivelsen af sin 3. roman opgive det kontorjob hun hadede så meget. Senere kom en historisk roman fra Danmark og moderne romaner fra Kristiania (fra 1925 Oslo) men med Kristin Lavransdatter, Undsets mest kendte værk, udgivet 1920, slog hun sit forfatternavn fast. Sigrid Undset var meget betaget af tidens skandinaviske forfattere, Strindberg, Brandes og Ibsen, men efter et 6-måneders ophold i England, kom også Shakespeare og tidens kvindelige engelske forfattere Jane Austen og Brontë-søstrene til at præge hendes forfatterskab. Fra forældrene havde Sigrid Undset arvet en forkærlighed for Rom, som hun da også gerne besøgte. I Rom mødte hun den norske maler Anders Castus Svarstad som hun blev gift med i 1912. Parret fik 3 børn. I 1919 flyttede familien til Lillehammer medens et hus i Oslo blev renoveret, men i mellemtiden gik ægteskabet i opløsning og Undset forblev, med en pause under 2. verdenskrig, på Bjerkebæk til sin død i 1949. I 1924 konverterede Sigrid Undset til den katolske tro, noget der ikke var uden problemer i protestantiske og konservative Norge.
Undset, der tidligt kritiserede og tog skarpt afstand fra nazismen, måtte flygte til Sverige efter besættelsen af Norge i 1940, og herfra videre til USA, hvor hun og den yngste søn forblev til krigens slutning.En anden søn blev dræbt af tyske kugler i 1940 ved Segalstad Bru ikke langt fra Lillehammer. Efter hjemkomsten til Bjerkebæk efter krigen skrev Sigrid Undset ikke mere.Hun døde i 1949.
Aulestad
Gården Aulestad er en vigtig del af Maihaugen, selv om den fysisk ligger Gausdal, 18 km fra Lillehammer. Aulestad var Norges store digter, Bjørnstjerne Bjørnsons hjem fra 1875 og til hans død i 1910. Huset ligger i dag som museum over digteren. I løbet af 2009 har stedet gennemgået en omfattende renovering, og blev genåbnet i maj 2010 med stor festivitas for at markere 100-året for Bjørnsons død. Det var her på Aulestad at Bjørnson startede skikken med børneoptog på den norske nationaldag 17. maj. Den gamle kobberkedel hvori der blev serveret varm chokolade til børnene, bliver stadig fremvist til besøgende på det spændende museum.
Ved genåbningen af Aulestad introduseres samtidig "Bjørnsonvejen" som en pendant til Peer Gynt Vejen. Dramaet om Peer Gynt er jo skrevet af Bjørnsons "konkurrent" og samtidige, Henrik Ibsen. De to store norsk ekulturpersonligheder var forøvrigt ofte uvenner.
Bjørnstjerne Bjørnson. 1832-1910
Med sit optimistiske livssyn var Bjørnson, om nogen Norges store bondedigter. Med værker som Synnøve Solbakken og En glad gut slog han igennem. De romantisk sagafortællinger var noget de norske bønder kunne forstå. Den unge Bjørnsons digte var også populære, og "Ja vi elsker dette landet" blev Norges nationalsang. I en lang periode var Bjørnson meget optaget af Grundtvig og dennes livssyn, men dette fik dog en brat ende da Bjørnson foreslog dansk forsonlighed overfor tyskerne i 1872, altså efter krigen 1864. Noget der ikke var populært i Danmark. I øvrigt havde Bjørnson lange perioder hvor han interesserede sig mere for den skandinaviske og internationale politiske debat, end for sit forfatterskab. I sine senere år engagerede Bjørnson sig energisk til fordel for Europas mindretalsfolkeslag.
Bjørnstjerne Bjørnson fik Nobels litteraturpris i 1903.
Nordseter
Om vinteren er det skiløb det drejer sig om på disse kanter. Fra Lillehammer kan man søge øst, op ad fjeldet de ca. 15 km til Nordseter, der med sine slalombakker og uspoleret skiterræng er et Mekka for stort set al slags skiløb.
Sjusøen
Dette pragtfulde skiområde ligger lidt sydligere end Nordseter, og ca. 15 km fra Lillehammer. Med sine overnatningsmuligheder for enhver smag, er her et godt bud til den knap så kyndige skiløber, og har man først prøvet at krydse den frosne Sjusø på ski, er man skiløber for livet.
Sjusøen Højfjeldshotel hører ikke til i den billige ende, men det gamle klassiske hotel kan være en stor oplevelse.
Øyer
Området omkring Øyer kan vist betegnes som et børneparadis. Fra en lille bygd er Øyer vokset sig stor og stærk, med masser af hotelkapasitet på grund af sin nære beliggenhed til Hafjell, der med sine fine skisportsmuligheder er et trækplaster i sig selv Ud af mange sengepladser er der så vokset en stærk sommerturisme der satser stærkt på børnefamilier: "Miniputthammer" med masser af autentiske småhuse og forlystelser og et kæmpestort indendørs legeland i selve Øyer." Eventyrland" ved Hunderfossen på den anden side af elven. Ved siden af "Eventyrland" ligger en af områdets flotteste campingpladser, så sammen med den store hotel og hyttekapasitet i dette spændende område, er der altså også masser af muligheder for campingfolket. Alligevel skal der i den norske skoleferie bestilles plads i god tid, for her er det godt at være for børnefamilier. Se også Norsk vegmuseum og Hunderfossen.
Norsk vegmuseum
Få hundrede meter fra "Eventyrland" ligger Norsk vegmuseum. Med imponerende indendørs udstillinger og det store udendørs levende museum gives et indblik i de meget komplicerede problemer nordmændene har haft, når der skulle laves nye veje. Udviklingen fra primitive stier til et moderne vejnet anskueliggøres.Det særlige Sprængningsmuseum er en vigtig del af Norsk vegmuseum, og vist også helt unikt i denne verden. Her fortælles på fornem vis om sprængningsteknikker gennem tiderne.
Hunderfossen
Tæt ved Norsk vegmuseum ligger Hunderfossen, i dag et lille kraftværk. Ved siden af elven er der sprængt en kanal på 46 m lodret ned i fjeldet. i bunden er der så bygget kraftværk med 2 turbiner som trækker hver sin generator der giver 60.000 kw hver især, ialt 120.000 kw. For at aflede vandet har man sprængt en kanal på 3,8 km for at komme tilbage til Gudbrandsdalselven (Lågen) i den vandhøjde der er i elven.
Skei. Skeikampen
Det lille skisportscenter er for danskere også kendt for andet. I en af områdets eksklusive hytter har dronning Margrethe og dronning Sonja af Norge i mange år holdt skiferie, og har så her hygget sig med langrend mens prinserne holdt slalomferie i det franske. Dronning Margrethe har på et tidspunkt kvitteret for de fine vinterferier ved at designe prædikestolen i den lille fjeldkirke tæt ved hytterne. Skeikampen ligger på Peer Gyntvejen.
Henrik Ibsen. 1828-1906
Som sådan har Ibsen ingen tilknytning til denne del af Norge. Født i Skien var han i grunden forudbestemt, som ældste søn, til at overtage faderens købmandsforretning, men da faren i 1835 gik konkurs kom dette til at præge opvæksten. Familien var nu fattig, og 15 år gammel kom Ibsen i apotekerlære i Grimstad. Allerede her påbegyndte han det forfatterskab der senere skulle gøre ham til internationalt anerkendt dramatiker. I 1850 flyttede Ibsen til Kristiania (Oslo) og efterhånden tog hans dramatiske karriere fart. I dag opføres Ibsens dramatik stadig over den ganske verden. Digtet om Terje Viken der roede til Danmark under Napoleonskrigen for at hente mad til sin sultne familie er stadig kendt af mange. I 1867 skrev han det kontroversielle versedrama Peer Gynt der foregår i området omkring øvre Gudbrandsdalen. Nogle år senere satte en anden af Norges store kunstnere, Edvard Grieg, musik til værket. Det utraditionelle drama blev voldsomt kritiseret af mange af datidens kulturpersonligheder, herunder også danske Georg Brandes og H.C. Andersen der begge kendte Henrik Ibsen fra dennes mange besøg i København. I folkloren i Gudbrandsdalen indtager dramaet om Peer Gynt en væsentlig rolle. Det er da også bygget over et gammelt lokalt sagn. Som en vigtig del af historien om "Peer Gynt" optræder "Dovregubben", også baseret på gamle norske sagn, men via Ibsen blev Dovregubben en slags norsk nationaltrold, noget der i dag bliver kraftigt udnyttet til turistmæssige formål.
Peer Gynt Vejen
I 1956 blev Peer Gyntmyten sat i system. Vest for Gudbrandsdalen etablerede en gruppe hotelejere og politikere "Peer Gyntvegen", en mere end 60 km lang rute gennem noget af Norges smukkeste landskaber, der fører den besøgende helt ind i hjertet af "Peer Gynts rige". Ved vejens højeste punkt i 1050 m højde er der i klart vejr en fantastisk udsigt mod Rondane og Dovre Nationalparkerne i nord og Jotunheimen i vest. Smukkere Norge er det vanskeligt at finde. Senere er konceptet udbygget med et stisystem, og tiltrækker hvert år rigtig mange turister fra ind - og udland. Vejen er kun sommeråbent, og da der er flere lokale lodsejere og organisationer involveret, skal både busser og privatbiler være forberedt på det meget norske "bompenge", altså betaling for at fortsætte. Turen er dog udgiften værd. På modsatte side af Gudbrandsdalen, ved Vinstra, findes "Peer Gynt Setervej" der fører en op i fjeldet på rundtur omkring det 1400 m høje Tjernseterfjell. Igen med flot udsigt over Rondane Nationalpark. Vejen fører tilbage til Gudbrandsdalen ved Kvam.
Peer Gynt Festival
Siden 1990 er Peer Gynt hver sommer blevet opført på et udendørs teater "on location" midt i Peer Gynts Rike" ved Gålåsøen. Der er tale om ganske få eftertragtede forestillinger omkring 1. aug. så det gælder om at være ude i god til hvis man vil sikre sig plads. I forbindelse med opførelsen foregår mange andre aktiviteter i området, alle med tilknytning til Peer Gynt, så det tilrådes at bruge nogle dage på projektet. Ved området findes utallige overnatningsmuligheder, hoteller, pensioner og nogle udmærkede campingpladser. For tiden er der vist desværre ingen danske busselskaber der arrangerer ture til denne spændende oplevelse.
Ringebu Stavkirke
Denne pragtfulde stavkirke er en af Norges største. Fra kristendommens indførelse omkring år 1000 og i løbet af middelalderen regner man med at der blev bygget omkring 1000 stavkirker i Norge. I dag er der 28 tilbage, hvor denne kirke i Ringebu fra 1220 regnes for en af de flotteste. Det røde tårn er dog påsat efter reformationen. Kirken er godt vedligeholdt, men dele af den har dog lidt nogen skade ved påkrævede renoveringer og ombygninger.Her er normalt åbent i dagtimerne i de 3 sommermåneder, og lokale guider fortæller gerne om stedet mod en mindre entre, men det sker der "snydes" med åbningstiderne sidt på sæsonen.
Kvam
Den lille stationsby på Dovrebanen er i dag en lille idyllisk bygd i en smuk dal. For de historisk interesserede er den kendt for 2 dramatiske begivenheder. Under Kalmarkrigen havde svenskerne haft held til at hverve skotske lejetropper som i aug. 1612 var blevet landsat i bunden af Romdalsfjorden for derfra at forsøge at komme gennem Gudbrandsdalen til Sverige. Overdrevne rygter om skotternes grusomhed overfor befolkningen fik lensmændene til at samle en bondehær der mødte skotterne ved Kringen i nærheden af Kvam. Skotterne led store tab, og af de overlevende i alt 134, blev 116 slået ihjel af de vrede bønder i Kvam dagen efter.
I starten af den tyske besættelse af Norge var nordmændene i stand til at yde væsentlig modstand. Sidst i april 1940 holdt landsatte engelske styrker en stilling i flere dage overfor en væsentlig større styrke tyskere. Efterhånden sluttede flere norske soldater sig til, men til sidst måtte englænderne opgive og trække sig tilbage. Kampene her var de voldsomste i Gudbrandsdalen under 2. verdenskrig.
Besøg Sinclair værtshus, kro og overnatningssted, men værten har i underetagen indrettet museum for de dramatiske begivenheder, og sælger spændende bøger om emnet. Stedet er opkaldt efter en af de skotske ledere (med norske aner) og kan iøvrigt anbefales som spisested.
Rondane National Park
Parken er Norges ældste fra 1962, og strækker sig i dag over næsten 1000 km2. Med over 10 bjergtoppe over 2000m, er det virkelig natur der vil noget, og med adskillige bemandede og ubemande hytter gode muligheder for de som ønsker at vandre i en uberørt natur.
Dovre Nationalpark
Denne noget mindre nationalpark er etableret i 2003. Det meste af parken ligger over trægrænsen, og er mere ufremkommelig end Rondane. Det er så her "Dovregubben" holder til.
Dombås
Her i Dombås deler hovedvejen sig, E6 som de fleste bilister har fulgt op gennem Gudbrandsdalen fortsætter nordpå mod Trondheim, og E136 fortsætter videre op gennem det sidste stykke af Gudbrandsdalen. Vejkrydset og jernbanen der også her fortsætter nordpå, gør Dombås til et vigtigt trafikalt knudepunkt. Noget der da også her bevirkede kraftige kampe mellem tyske faldskærmstropper og den norske garnison i april 1940.
Lesjaskogsvatnet
Geografisk forsætter Gudbrandsdalen til den 10 km lange sø Lesjaskogsvatnet. Her udspringer Gudbrandsdalsågen (Lågen), men søen er samtidig karakteristisk ved, at også elven Rauma har sit udspring her. Under de første kampe efter den tyske besættelse i april 1940 blev den frosne sø benyttet af det engelske flyvevåben som start og landingsbane.
| Kommentar |
|
|
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||