06 september 2009

 

En rejse til Syditalien

Landskabet med ”støvlelandets” karakteristiske hæl og spore, danner provinsen Puglia, et smukt og varieret landskab, velbesøgt af italienerne selv, men, desværre, for langt borte for de fleste danskere. De fleste udenlandske turister i Syditalien foretrækker ”den anden side” fra Napoli til Sicilien. Så det er altså kun i nogle få sommermåneder at man ser nogle få tyske busser. Ind imellem træffer man så en gruppe amerikanske turister, som på deres Europarundtur overnatter i Alberobelleo, der med sit meget specielle ”Trullihotel” giver eksotisk overnatning en ny dimension.

Trullihuse i Puglia

Trullihuse, runde huse i alle størrelser med konisk formede tage, er unikke, og ses ikke magen til i andre dele af Verden. Oprindelsen er fra 1400tallet, og ”opfinderne” er fattige og jordløse folk der når som helst kunne forvente at blive fordrevet fra deres landsbyer. Husene er derfor genialt konstrueret, uden mørtel eller andet bindemiddel, så de kunne skilles ad og senere samle på det nye bosted. De unikke huse ses alle steder i landskabet omkring Alberobello, som stalde, lader og beboelse, men bedst i selv byen, hvor man altså kan overnatte i ”Hotel dei Trulli”. Kan man leve med prislejet, er stedet et glimrende udgangspunkt for at se resten af Puglia. 

Garganohalvøen

Kommer man nordfra er det praktisk at starte sit besøg i denne del af Italien med ”sporen” som Garganohalvøen populært kaldes. Man kan følge kysten rundt om hele halvøen, og denne smukke tur er et must. Idylliske gamle fiskelejer, som dog bærer præg af en stigende turisme. Runder man pynten møde man Vieste, absolut en perle med sin fine gamle bydel højt beliggende på selve pynten. Vieste er for øvrigt kendt for sin fine sandstrand. Den bjergrige og skovklædte midterste del af halvøen er en velbesøgt nationalpark med Monte Spigno, 1008 m, som sit højeste punkt.

På kystvejen sydpå er man nået til et af de store saltudvindingsområder. I rigtig mange kilometer passerer man de store rektangulære ”saltsøer” med vand fra Adriaterhavet der så langsomt fordamper i solens stråler, akkurat som man har udvundet salt i tusinder af år ved middelhavet.

Fortsætter man ad kystvejen passeres en række af gamle havnebyer af forskellig størrelse, gamle fiskelejer som nu mest satser på turisme. De største byer er Bari og Brindisi, ikke særligt interessante, men altså gamle færgebyer til landene på den anden side af Adriaterhavet. Især ruten fra Brindisi til Grækenland er i dag meget benyttet af rygsæksturister, men også populær hos bilister når der har været uro på Balkan.

 

Gallipoli - smalle stræder og syditaliensk charme

 

Runder man ”hælen” bliver det først igen interessant når man når Gallipoli. Bygget på en befæstet ø, og med sine smalle stræder en gåtur værd. Her har grækere, romere, arabere, normanner og spanioler i tidens løb sat sit præg. Her kan nok bruges nogle timer, og erkend så at de kønsløse forstæder fra nyere tid ingen historisk værdi har. Det spændende marked på tæt ved broen er dog nok et besøg værd.

Badesteder i Tarantobugten

Fortsætter man langs kysten af Tarantobugten møder man en række badesteder og feriesteder af nyere dato. Ind imellem anes det oprindelige fiskeleje, men noget Rimini bliver det aldrig.

Det er da heller ikke for sine strande man skal besøge Puglia, men derimod for de mange spændende byer inde i landet. Man kører på en slette med olivenlunde, vinmarker eller måske hvedemarker, og så, på de højeste punkter, knejser den ene spændende gamle by efter den anden. Når man når dem, er det som tiden har stået stille i århundreder. Smalle, brolagte og kuperede gader, ikke oprindeligt bygget til biltrafik, så tag traveskoene på.

Byer i Puglia - med særpræg

Og hver af byerne med sit eget særpræg: Grottaglie, kendt for sit terracottakeramik og sine limstensgrotter. Manduria, kendt for sin stærke Primitivovin. Oria, vigtigt knudepunkt for den gamle romerske vej. Galatina hvis bygninger stadig bærer præg af sin græske oprindelse, og i dag center for vin og tobaksmarker. Vinen fra Puglia, den stærke Primitivo, var ikke meget kendt i Danmark for få år siden, men nu har den tilsyneladende fået sit gennembrud. Mørk og robust som befolkningen der dyrker druerne den er lavet af. Drikker man et glas af denne fyldige vin, er man ikke i tvivl om at druen har vokset hvor solen skinner meget. Og det gør den året rundt i denne charmerende del af Italien.